Besøg hos opdrætter

BESØG HOS ANDERS PEDERSEN 2007.Anders Pedersen
( lidt historie om racen Maran og de guld hvidrandede dværg wyandotter)

Anders Pedersen bor på en velholdt landejendom ved Dalmose syd for Slagelse.

Anders er et særdeles kendt ansigt i såvel fjerkræ- som i duekredse.

Allerede i 1955 blev han medlem af vores forening samt af Slagelse Fjerkræklub og har det det lige siden.

Hvordan startede din interesse for fjerkræ?

Anders: Det var helt tilbage i min barndom, hvor min mor havde en del liggehøns med hver sin kyllingeflok. Hønsene havde en snor om benet, og om natten sov de i en tønde! – ja, sådan brugte man dengang!

Jeg var meget betaget af de flotte haner, og syntes det var synd, når de skulle slagtes. Mit eget fjerkræhold begyndte nok i 1954, hvor jeg havde nogle æglægningshøns af brun italiener-type samt nogle duer af racen engelske kæmper.

På et tidspunkt fik jeg en nabo, der holdt det daværende fjerkæblad.

Jeg ville gerne låne bladene, som jeg satte meget pris på, og derfor meldte jeg mig ind i 1955.

Engang i 1960érne var jeg på en landsudstilling, hvor jeg blev så betaget af dværg wyandotter i den guld/hvidrandede varietet, at jeg bare skulle have sådan nogle med hjem. Disse har jeg avlet på lige siden.

Hvad er dine erfaringer med denne farve og tegningsform?

Anders: Man skal passe på, at de ikke får for store hagelapper, og den bedste tegningsform finder man nok hos dyrene med en lidt mørk grundfarve

Så er det da også lidt ærgerligt, at de ensfarvede altid vinder med det højeste pointtal. Jeg var dog meget stolt over, at vi kunne udstille hele 25 dyr på sidste landsudstilling (2006) og håber, at andre opdrættere får lyst til at arbejde med denne flotte farvevarietet.

Hvordan kom du i gang med racen Maran?Anders: På et tidspunkt havde jeg arbejde i Hamborg-området i Tyskland.
Her så jeg en del Maran, og syntes at det var en spændende og flot race.
Jeg tror, det var i 1999, at jeg og Bent Hermansen, Nr. Alslev fik dyrene og senere fik dem anerkendt på landsudstillingen.
Hvad er dine erfaringer med denne race?Anders: Dyrene får ofte for store og grove hoveddele, og mange har en for stejl hale – denne bør kun stige med en vinkel på 45 grader.

Det er også vigtigt – og en udfordring at få den korrekte kobberfarve på

halstegningen – og ikke gul! Jeg har på fornemmelsen af, at halsfarven

også har betydning for at få de korrekte mørkebrunskallede æg.

I øvrigt, så er de rolige dyr og rimelige æglæggere. De ruger gerne, men er ikke altid pålidelige som kyllingeførere.

2012:  Anders Pedersen arbejder stadig med disse 2 racer samt alle duerne!

Foto og tekst:  Filip Sebastian